Specialundersøgelser


Specialundersøgelser 

På dyrehospitalet har vi en del udstyr der giver os mulighed for at lave specielle undersøgelser, således at vi kan komme tættest mulig på en korrekt diagnose. Læs mere om:

  • Hjertescanning
  • Øjenundersøgelser
  • Kikkertundersøgelser
  • Øreskopi 
  • Artroskopi


Hjertescanning

Avanceret hjertediagnostik 

Flere hunderacer f.eks. Cavalier King Charles Spaniel, Irsk ulvehund m.fl. kan have medfødte hjertelidelser. Nogen katteracer er også disponerede for hjertelidelser f.eks. Norsk Skovkat.

En tidlig diagnostik kan forbedre dyrets livskvalitet og livslængde. På Himmelev Dyreklinik bruger vi ultralyd sammen med røntgen og EKG til avanceret hjertediagnostik.

 



Øjenundersøgelser 

Moderne øjenudstyr 

På Himmelev Dyreklinik modtager vi henvisninger til øjenundersøgelser og har derfor alt moderne øjenudstyr på klinikken, både til undersøgelser og kirurgi. Eksempelvis et tonometer til at måle trykket i øjet.

En af hospitalets ejere og dyrlæge, Mogens har specialiseret sig indenfor øjensygdomme og er Master i Oftalmologi.



Kikkertundersøgelser 

- Bronkoskopi (lunger)
- Gastroskopi (spiserør, mavesæk og tolvfingertarm)
- Koloskopi (ende- og tyktarm)
- Rhinoskopi (næsehulen)
- Tracheoskopi (luftrøret)
- Endoskopi (mave-tarm kanalen)

 

Mange kæledyr kan lide af kroniske mave-tarm problemer, f.eks. tilbagevendende diarré. I sidste ende kan det blive nødvendigt at lave en kikkertundersøgelse, hvor man går ned gennem tarmkanalen med en fleksibel kikkert (endoskop).
Herigennem kan der også tages biopsier, til yderligere undersøgelse.

 



Øreskopi 

Ørelidelser 

Ørelidelser er en af de mest almindelige lidelser hos hund og kan have mange forskellige årsager.

Med vores øreskop er vi stand til at komme helt tæt på trommehinden og få renset øret ordentligt op. Samtidig minimeres chancen for skader under ørerens.



Artroskopi

En artroskopi er en undersøgelse og evt. operation, der udføres ved hjælp af en kikkert.

 

Med kikkert kan man se dele af leddet, som er sværere at se ved en traditionel operation.
Metoden er mindre traumatisk  for dyret, ligesom den medfører færre smerter. Ved kikkertoperationer kan man ofte se ting, som man ikke kan se på røntgen. Det gælder f.eks. sygdomme i albue- og skulderled såsom albueledsdysplasi eller ledbåndsskader i skulderled.

Dyret kommer sig hurtigere oven på en kikkertoperation i et led end efter en traditionel åbning af leddet.



Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.