At kunne løbe, springe og lege er essentielt for alle hunde og katte
På Himmelev Dyreklinik sætter vi fokus på bevægeapparatet, så vi kan rådgive dig om dit kæledyrs motion, fodring og genoptræning efter operation. At kunne løbe, springe og lege er vigtigt for både hunde og katte. Det kræver et godt og stærkt bevægeapparat.
Da vi dels selv har mange ortopædiske patienter, dels modtager mange henvisninger fra kolleger, har vi valgt også at sætte særligt fokus på genoptræning.
Det er vores autoriseret fagveterinærsygeplejerske Rikke, der kan tilbyde dit kæledyr et genoptræningsforløb. Rikke vil tage udgangspunkt i dit kæledyr og lave et træningsforløb, som er tilpasset dit kæledyr, da ingen kæledyr er ens.
Selvom dit kæledyr ikke står med en skade eller har fået foretaget en operation, kan rigtig mange kæledyr have glæde af fysioterapi.
Kæledyr er nemlig gode til at skjule deres smerte og begynder at kompensere for deres smerte. På den måde overbelaster dit kæledyr hurtigt andre led, som kan resultere i flere skader.
Smerte kan være efter en akut skade eller kroniske smerte som f.eks. gigt.
Ved første konsultation hos Rikke, vil dit kæledyrs bevægelsesmønster blive undersøgt og leddenes bevægelighed blive vurderet, samt blive mærket igennem for smerter og spændinger i muskulaturen. Vi kan tilbyde individuelle træningsprogrammer, samt mulighed for træning i vand vha. vandløbebånd/ Water Walker.
Skal dit kæledyr igennem en operation eller har fået en skade, er det lige så essentielt for dit kæledyr, som det er for os, at få den bedste og mest optimale genoptræning. Via genoptræning sikrer vi nemlig, at dit kæledyr får den optimale hjælp til at vende tilbage til normalen, uden at lave skade på andre led eller lave yderligere skade efter en vellykket operation.
Det er muligt at købe 5-, 10- eller 20- turskort til fysioterapi, hvor dit kæledyr vil blive fulgt hele vejen og få lagt et individuelt træningsprogram, med bl.a. hjemmeøvelser. Det er vigtigt for os, at det er et hjemmeprogram, som passer lige netop til dit kæledyr men også til jeres hverdag, så det bliver en succes og ikke en udfordring.
Hvornår kan dit kæledyr have gavn af genoptræning/ fysioterapi.:
- Når den har haft en skade (både muskulært og/eller på knogle)
- Efter operation i/omkring led
- Når den er senior eller har gigt
- Er overvægtig og skal tabe sig
- Har motoriske/neurologiske problemer
- HD/AD/OCD problemer
- Brugs/sportshunde for at opbygge styrke og fleksibilitet eller forbedre konditionen
Du er altid velkommen til at kontakte Rikke, for at få en snak om eventuelle muligheder for netop dit kæledyr