Ambulant behandling




På Himmelev Dyreklinik har vi dagligt mange ambulante behandlinger dvs. behandlinger,  hvor dit kæledyr indlægges om morgenen og hentes igen senere på dagen. Det kan være tandbehandlinger, operationer, røntgen-undersøgelser og meget andet.  Det foregår som regel på følgende måde:

  • Kæledyret ankommer om morgenen, hvor det undersøges af en dyrlæge, der snakker med dig som ejer, undersøger dyret og aftaler, hvad der skal ske.
  • Det vil også være her, du får et prisoverslag.
  • Hvis dit kæledyr skal i narkose, kan det være en god idé at dyret får taget en blodprøve først (tilvalg).
  • Før evt. operation vil dit kæledyr ofte få en beroligende indsprøjtning. Det vil også være her, vi opstarter den smertestillende behandling.
  • Under narkosen vil dit kæledyr blive fulgt nøje: Blodtryk, CO2, iltmætning, EKG, temperatur mm. overvåges under hele forløbet.
  • Efter narkose lægger vi kæledyret til opvågning i et af vores overvågningsbure
  • Når dyret er klar til det, kan det sendes hjem.
  • Dagen efter vil vi kontakte dig for at høre, hvordan det går med dit kæledyr.
  • Du kan altid kontakte Dyrehospitalet, hvis der er noget, du vil spørge om i forbindelse med indlæggelsen.
Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®