Førstehjælp kan redde hundens liv

Pelles blev reddet af sin ejer.

Førstehjælp og et roligt overblik kan være livreddende når hunden kommer galt afsted. Det var heldigt for Pelle at hans ejer Annemette bevarede roen og handlede helt rigtigt, da det gik galt for Pelle en dag.

Pelle havde fået et dejligt ben, som han lå og gnavede i. Han er en forslugen lille hund og pludselig gik det galt. Pelle slugte en stump ben, og den satte sig fast i halsen på ham. Han fik det straks rigtig dårligt og faldt til sidst om. Annemette gjorde her det helt rigtige. Da Pelle var bevidstløs, kunne hun åbne munden på ham og gravede benklumpen ud, som sad fast i halsen.

Det skulle gå hurtigt, for Pelle trak ikke vejret mere. Da hun fik klumpen ud, skyndte hun sig at give Pelle kunstigt åndedræt, via mund til snude metoden. På den måde fik hun Pelle til at trække vejret igen, og han vågnede op.

Dagen efter havde han ondt i halsen og kom til ned til os på klinikken. Han var temmelig hævet i halsen og havde sår, hvor knoglestumpen havde siddet fast. Han fik medicin og blød mad og blev hurtigt frisk igen.

På grund af Pelles ejers snarrådighed og sunde fornuft blev Pelle reddet. Hvis ens hund får noget galt i halsen, skal man ikke prøve at få det ud, mens den er ved bevidsthed, for så kan man risikere at blive bidt. Så bevar roen, og fjern det hvis hunden besvimer, ellers søg hjælp. Og husk at man også kan give en hund kunstigt åndedræt.

Del denne historie
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop